Om Kreative Blomster
Hvem er Kreative Blomster
Mit navn er Dorte Geertsen og jeg har har haft min blomsterbutik Kreative Blomster i 25 år i oktober måned 2022.
Jeg startede min butik op som 21 årig, og var så heldig at mine forældre hjalp med at få etableret den nødvendige startkapital og givet mig en god og kærlig barndom på en dejlig bondegård i Nordjylland med i bagagen, hvor jeg lærte at stole på mig selv og fået dybe rødder der står godt fast i mulden, så jeg ikke er væltet under de udfordringer alle som selvstændige oplever. Jeg har altid været lidt min egen og har nok aldrig været i tvivl om at jeg skulle lave noget for mig selv, og har altid haft en god evne til at mærke efter hvad der er rigtigt for mig og min virksomhed.
At valget blev Esbjerg har jeg aldrig fortrudt, selv om jeg græd de første par år når jeg havde besøgt mine forældre hjemme på gården, og stadig mangler muligheden for lige hurtigt at køre hjem på besøg på bondegården den dag i dag. Jeg elsker byen og alle dens skønne indbyggere der fra første dag jeg åbnede i 1997, der har besøgt mig flittigt hver dag. Det er jo jer der giver mig muligheden for at lave det jeg elsker og jeg elsker stadigt mit arbejde om end jeg godt kan mærke at jeg efterhånden også er begyndt at prioritere min fritid mere, deraf nye åbningstider fra Juli 2022, hverdag lukker vi nu kl 17 og lørdag kl 15. Vi har også udmeldt fra det kædesamarbejde vi har været en del af i alle årene, og deraf jeg har lavet vores egen hjemmeside, som jeg håber og ved i kommer til at tage godt imod.
Privat bor jeg på Golfvej sammen med min 3 børn, hvoraf i kan møde de 2 ældste piger i butikken da der hjælper til i deres fritid, min hund Viola og min skønne overvægtige Kitkat, der altid ligger og dovner på sofaen. Jeg er så heldig at jeg har et skønt sommerhus på smukke Fanø, hvor jeg stikker af til så ofte som muligt og i skal ikke blive overraskede hvis i ser mig bo på øen om nogle år.
I min fritid laver jeg ler og mit hjem er fyldt med vaser og skåle, så det ender nok med at i kan købe det i butikken også 😉 Det er meget afslappende og så får jeg endda lov til at tilbringe tid sammen med en skøn veninde samtidigt.
Jeg er meget glad taknemmelig for det liv min skønne butik har givet mig og skal give mig mange år endnu.
Til sidst vil jeg gerne sige tak til alle de gæster vi har i vores butik hver eneste dag, tak fordi i kommer og køber buketter til dem i elsker, tak for i vælger os til at hjælpe med at binde det sidste smukkeste farvel, uden jer var den ingen Kreative Blomster.
Kærlig hilsen Dorte Geertsen.